Historie

tretommerparken forsidegammel


Tretommerparken blev tegnet i 1951-52 af arkitekt Thorkild Ry Andersen.

En del af inspirationen til Tretommerparken kan han have hentet på en af sine rejser til udlandet.

"Jeg tror, at kombinationen af en lille intim gårdhave og et stort fællesanlæg, som det findes her i tretommerparken, er den idelle byggeform for den "dovne" haveejer." udtaler Thorkild Ry Andersen i en artikel i Århus Stiftstiden i juni 1962. Videre udtaler han: "Mange mennesker, der gerne vil have eget hus, er ikke interesseret i at få en stor have at luge og slå græs i. Til gengæld er børnene interesseret i bevægelsesfriheden på store grønne arealer, og denne interesse-kombination opnår man netop ved bebyggelser af denne art, hvor det fælles grønne anlæg ikke belaster de enkelte beboere i rækkehusene med arbejde. Endeligt kan det fremhæves, at samlede bebyggelser med rækkehuse eller klyngehuse økonomiserer mere med den dyrebare byggejord, end tilfældet er ved spredt bebyggelse."

Dette var hele grund-ideen, da Tretommerparken blev tegnet i starten af 50´erne.

Det har senere vist sig, at Ry Andersen var 20 år forud for sin tid, idet Tretommerparken er det første i Danmark, der er opført i den såkaldte "tæt/lave" arkitektur, der er den brede betegnelse for byggeri af rækkehuse, klyngehuse gårdhavehuse og lignende, hvori der indgår en vis form for fællesskab imellem beboerne.

I dag, over 60 år efter, fremstår parken stadig som et byggeri med en tidssvarende arkitektur. Det har været bebyggelsens held, at beboerne indtil nu har formået, at bevare det ydre originale udtryk og ensartetheden husene imellem og således ikke har ødelagt helhedsindtrykket ved at vælge overflader m.v., der afviger fra Ry Andersens oprindelige udgangspunkt.

Dette er vel den vigtigste grund til, at Tretommerparken også i dag er almindelig kendt for den høje arkitektoniske værdi.

Tretommerparken blev ellers ikke pænt modtaget, da den blev opført. I dagspressen blev byggeriet stærkt kritiseret, og blev kaldt "alt andet end kønt" og fik tilnavne som "Araberbyen" og "Den afrikanske landsby".

Det var ikke kun i arkitekturen, at Ry Andersen gik nye veje. Ved anvendelsen af det nye materiale Siporex, gasbeton, til de første af husene, var man ligeledes her med til at adskille sig fra andre samtidige byggerier.

Husene blev opført etapevis for et privat konsortium. Første etape bestod af 5 kædehuse og 11 rækkehuse sammen med den fælles varmecentral, der forsynede hele bebyggelsen efter den fulde udbygning. De første kædehuse kostede 70.000 kr. og rækkehusene 59.000 kr.

Grundejerforeningen blev dannet i 1955 med det eneste formå at sørge for driften af varmecentralen. Den første beslutning var, at fyret skulle køre hele året, så der også var varmt vand om sommeren.

Senere har grundejerforeningen beskæftiget sig med så forskellige emner som retssager mod byggefirmaet, opførelse af legeplads, grønne dage, børneaktivitetsdag, sommerfester, sodgener fra fyret, rotteplager, støjværn, kloakseparering m.v.

Af vigtige begivenheder for Tretommerparken har været ekspropriation af jord og opsættelse af plankeværk mod Grenåvej, opførelse af legepladsen, spærring af indkørslen fra Grenåvej, ændring fra fyr til fjernvarme.

Tretommerparken, hvor arkitekten selv boede og havde tegnestue i en årrække, fremstår i dag som et af de mest stilrene, vellykkede og markante byggerier.

© Tretommerparken 2019